>Martin Spang Olsen - kunstner - stuntman - foredrag - booking<

 

Martin Spang Olsen - kunstner - stuntman - foredrag - bookingMartin Spang Olsen (f. 1962) er primært kendt i Danmark som maler, foredragsholder, stuntman, stuntkoordinator, forfatter og skuespiller. Men hans professionelle karriere spænder over 27 professionelle titler, herunder musikolog, filosof, sundheds- og bevægelsesekspert, komponist, fremtidsforsker, religionshistoriker, konceptudvikler, kampinstruktør og -koreograf, musiker, sanger, sangskriver, coach og konsulent for erhvervslivet. Desuden er han direktør for MSO Productions (hans officielle titel er cand. mag. i musikvidenskab og oldtidskundskab)

Hans faglige produktion indbefatter fagbøger, skønlitteratur, filosofiske bøger, malerier, tegninger, børnesange, filmmusik, digtsamlinger, filmmanuskripter og en lang række artikler. Han har instrueret dokumentarfilm, sunget i opera-, operette- og musicalforestillinger og medvirket i omkring 100 TV- og filmproduktioner som stuntman, stuntkoordinator, instruktør eller skuespiller.

Foredrag af Martin Spang Olsen:

Lej en alien!
Få besøg af et rumvæsen til julefrokosten eller bestyrelsesmødet!

Martin Spang Olsen er trådt i karakter som rumvæsen med web-tv-udsendelserne TV Fra en Anden Planet (kan ses på YouTube)! Nu tllbyder han underholdende foredrag og events baseret på sin viden om aliens, UFO’er, ‘det store paradigmeskift’ 21/12, fremtidsforskning og kriseløsning. Underholdende stof til eftertanke med mange muligheder for efterfølgende debat og diskussion. Alien-rollen kan også benyttes som konferencier.

Ib Spang Olsen & søn
Ib Spang Olsens søn, Martin, fortæller, spiller musik og viser tegninger fra sit liv og samarbejde med faderen, der gik bort 15. jan. i år.

Der er lagt op til en underholdende og bevægende oplevelse, hvor sanselighed, kunst, pædagogik og respekten for naturen er i højsædet. Der indgår både musik, film, tegninger og fotos i foredraget.

Ved mindre forsamlinger kan foredraget kombineres med tegnekursus eller børnekoncert.

Krop & Kontor
Sundhedsstyrelsen bad i 2006 Martin Spang Olsen udvikle et system, der kunne tage hånd om de kontoransattes sundhed og trivsel. Det blev til konceptet Krop & Kontor, der er blevet et af de mest succesfulde af sin art – bl.a. reduceres typiske kontorskader med 50% samtidig med at produktiviteten stiger!

Findes bæredygtig vækst?
Vækst er pr. definition ikke bæredygtig, hvis ikke den følges af en recession. På et afgrænset område som en planet er vi underlagt de samme love som naturen: Når man har vokset en tid, må man skrumpe tilsvarende bagefter. Fødsel og død følger hinanden. Men hvorfra kommer illusionen om bæredygtig vækst – og hvorfor holder alle politikere fast i den?

Det stillesiddende menneske
Transport, arbejde, hvile, søvn, tv, computer, osv. er med til at give os et liv næsten uden fysisk bevægelse. Ny forskning viser, at den stillesiddende hverdag ødelægger immunforsvaret og forkorter vores levealder med op til 50%. Og motion om eftermiddagen hjælper ikke – det er den stillesiddende kultur, der skal forandres!

Den Ny Skole
Kan alle skolefag indlæres på 2-3 år? Ja, siger Martin Spang Olsen. Han har optimeret indlæringsevnen hos mange hundrede børn og voksne, og i hans verden spilder moderne skolebørn tiden. I Martin Spang Olsens koncept, Den Ny Skole, lærer børn at lære vha. specialdesignede sansetræningsteknikker. Erfaringerne med systemet er overvældende positive, men kræver et opgør med traditionel skolegang.

Stress er en gave!
Hvorfor er hele den vestlige verden – tilsyneladende frivilligt – ved at gå ned med stress? Kunne det tænkes, at stress ikke er en sygdom, men en usynlig kilde til kollektiv udvikling, arbejdsglæde og sundhed? Måske er der tale om en meget stor forandring i vores måde at benytte bevidstheden på. Det kunne i så fald forklare, hvorfor både mennesker under åbenlyst pres og alle andre deler den samme stress.

Kropssprog – den skjulte kommunikation
Undgå at sende de gale signaler – kroppen afslører alt!

Find glæden ved at tale i store forsamlinger! Der bliver med garanti både grinet og krummet tæer, når Martin tager deltagerne gennem kropssprogets skjulte kommunikation.

Kristendom – en kopi af urgamle religioner
Er Kristendommen i virkeligheden en rekonstruktion af ældre religioner? Og har Jesus dermed aldrig eksisteret?

Martin har specialiseret sig i tiden op til Kristendommens indførelse. Hør, hvordan vores nationalreligion har udviklet sig og hvilke hemmeligheder den stadig gemmer på.





Relaterede kunstnere: /p>

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands

Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music